- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
94

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94
havde boet i sin egen Lejlighed, men som ikke mere
turde bo alene, da de en Nat vare blevne overfaldne og
havde maattet udlevere alt, hvad de ejede. Indtil alle
Værdisager vare tagne frem, havde en af Røverne holdt sin
Kinschål hen foran det yngste Barn, parat til at støde det
ned, hvis Forældrene et Øjeblik nægtede at lystre. Dette
skete inde i selve Byen i det Herrens Aar 1889. Siden
den Tid havde den unge Frue øvet sig i at skyde med
Revolver, men hun var saa lille og fin, at man vanskeligt
kunde tænke sig hende træde op imod Røvere.
Er man ikke sikker inde i Byen, er man det natur
ligvis endnu mindre udenfor den, hvor de nomadiserende
Kurdere særlig skulle være farlige. Det er dog ikke altid,
de tåge Livet af Folk. Saaledes fortælles der om et Over
fald for et Par Aar siden paa nogle engelske Herrer og
Damer, der havde vovet sig for langt udenfor Byen. De
fik Lov til at beholde Livet, men bleve afklædte lige til
Skindet og maatte i dette paradisiske Kostume vandre
tilbage til Byen. Kun den ene af Damerne fik ved en
særlig Naade Lov til at faa Evas Bælte af Figenblade
erstattet ved et Nummer af „Times".
Den skovbevoksede , romantiske Bjærgegn omkring
Batum er overordentlig smuk, men ligger hen som et Vild
nis. Paa flere Steder danne Klynge, Havtorn, Kristtorn
og Rododendron en aldeles uigennemtrængelig Underskov.
Paa andre Steder er Skoven brændt af, og her er der da
Plads for de omstrejfende Kurderes Faarehjorde. Enkelte
Steder træffer man paa en Majsmark; men en saadan
hører til Sjældenhederne, og oftest har man Lejlighed til at
undre sig over, at saa store, frugtbare Strækninger skulle
ligge hen til ingen Nytte. Der siges nok, at det ikke
vilde betale sig at dyrke Jorden, da det meste af Høsten
vilde blive stjaalet; men dette maatte kunne forhindres,
naar flere sluttede sig sammen og optraadte med Kraft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free