- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
107

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

107
u
Graad, snart som en skingrende Latter. Ved en enkelt
Drejning af Vejen skimtede man imod Nord Elbrus med
dets to sneklædte Toppe, som Maanelyset gav et ejen
dommelig blaaligt Skær, og der var paa een Gang noget
betagende skønt og frygtindgydende ved den storartede
Natur, i Sammenligning med hvilken man selv blev saa lille.
Jeg maatte tænke paa Sagnet om Noila, og først i disse
Omgivelser fik jeg en Forstaaelse af det som aldrig før.
«Zacharias var meget gudfrygtig, og Gud velsignede
ham, saa Dæmonerne aldrig steg ned fra Bjærgene og for
styrrede Freden i hans Hytte, der skyldte hans Datter
Noila al sin Skønhed og Glæde.
Solen havde selv forgyldt Noilas blonde Lokker, og
alle dens Straaler kastede deres Genskær over dem, naar
de flagrede om hendes Hoved. Hendes Aande var som
Rosenduft, og hendes Øjnes Grund saa blaa som Bjærgenes
isdækkede Tinder, naar Maanens blege Skin belyser dem.
Zacharias, Noilas Fader, var meget lykkelig. Selv var
hun det ogsaa, og hun vidste ikke, at hendes Øjne inde
sluttede Taarer. Som en Gemse løb hun hen over Bjær
gene, svævede langs Afgrundene, svømmede over Bjærg
strømmene, og alene væbnet med sin Bue og Dolk udfordrede
hun Bjørnen til Kamp, og paa hendes Læber legede altid
et Smil.
I Brydning kunde hun maale sig med sin trolovede
Anag, i saa høj Grad opvejer Behændighed Styrke. Og
om Aftenen saa man hende bøje sit Hoved over den gamle
Zacharias’es Knæ og sove ind, naar han sang for hende,
som Ammen synger for sit Plejebarn.
Gud og Englene vaagede over denne Hytte i den
Time, Dæmonerne have Magten; men ved dette Klokkeslet
gik Noila en Aften ud.
Stakkels Noila!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free