- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
123

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123
Ophold have udbedret og pyntet paa, for at de kunde
komme til at ligne deres gamle Hjem. Og det har vel
ikke altid været saa ganske kort Tid, de have boet her
oppe. Hjemsøgelsens Tider knnde jo med kortere og
længere Afbrydelser strække sig over flere Aar, og havde
de først boet der saa længe og faaet indrettet sig det
hjemligt, bleve de sikkert boende, til en længere Freds
periode i Forbindelse med den voksende Magelighed drev
en yngre Generation ned til Flodbredden, hvor der var
betydelig bedre Græsning for Kvæget.
Man skal vanskeligt kunne finde et Sted, der fra Na
turens Side er bedre beskyttet end Uplisziche. Det slaar
en straks, at i Krigstid maa her have været et ypperligt
Tilflugtssted for Egnens Beboere. Det Meste Liv kunde
udfolde sig heroppe, uden at Fjenden nede ved Foden af
Bjærget behøvede at have nogen Anelse om, at der oven
over ham var Mennesker, som kunde overse enhver af
hans Bevægelser uden selv at kunne ses.
Det var mærkeligt at gaa rundt i de mange Boliger,
der vidnede om dygtigt og kunstfærdigt Arbejde af travle
Hænder, uden at træffe et eneste Menneske. Overalt var
der tomt og øde. Kun de store, tornede Firben, der
havde ligget og solet sig paa de varme Stene, smuttede
med en skrabende Lyd hurtigt ned i en Klipperevne, men
maatte atter standse og betragte en med de klare, spillende
Øjne for at faa at vide, hvad det var for Væsener, der
vovede at forstyrre Dødsstilheden i Uplisziche, som de
sikkert troede alene var til for deres Skyld.
Efter at have travet op og ned imellem alle de mange
Huler satte vi os endelig til Hvile i en af de største af
dem og nød med god Appetit den medbragte Mad, og da
vi igen kom ned til Kur, slukkede vi vor Tørst i dens
brune, men ikke desto mindre velsmagende Vand, der var
køligt og forfriskende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free