Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Hvor er jeg glad, at jeg dit Aasyn skuer,
o maatte ej fra det jeg drages mer;
thi her kan den Fornedrelse jeg glemme,
hvori i Dag Georgien jeg ser.
Hentørret er forlængst din rige Have,
alt fra den Stund din Storheds Glans blev mat
dens fagre Skønhed er ej mer den samme,
thi Tiden har paa den sit Mærke sat.
Som paa en dejlig Drøm, der har os glædet,
som paa en Sol, der sluttet har sin Gang,
saa tænke vi med Fryd paa dine Dage,
ved hvilke vore Fædres Hjerter hang.
En Olding, svag, dybt bøjet under Alder,
staar jeg, o Dronning, atter her for Dig,
bønfaldende om Naade for Georgien,
o bed Du Gud, at det maa rejse sig!
Velsign det, o velsign det, at dets Sønner
kan fatte Mod og gribe Aandens Sværd
og kæmpe frem til Magt og til Berømthed
og stræbe mod, hvad der er Stræben værd.
Ja, maatte dog vor Aand genvinde Kræfter
og Bustavélis Sprog faa Kraft paa ny,
og maatte Kærlighed til Arnen modnes
og skaffe os igen vort gamle Ry!
Dog ak, o Dronning, højt mod Himlen rettet
er nu dit Blik, og næppe vel Du ser
i mig forladte Sønnen af Georgien,
for Dig en Drøm er vore Trældomsveer.
Skal det for evig falme da og visne,
hvis Blomstringskrone een Gang sank til Jord,
skal det, der faldt, ej mere kunne rejses,
skal al dets Glans udslukkes uden Spor?
O Verden, Du, som krøbles under Løgnen,
Du i Bedrag dybt sunkne Jammerdal,
nej, ingen Glans kan mere Dig omstraale,
hver ædel Daad maa segne træt paa Val.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
