- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
178

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178
Ved en særlig vanskelig Vending, der udføres med fuld
endt Ynde, bryde Tilskuerne ud i Bifaldsraab, for hvilke
de dansende, uden at afbryde Dansen, takke med en graciøs
Bøjning, der atter kan give Anledning til stormende Bifald.
Ved Enden af de mørke Gange, der ere omhvælvede
med Vinløv, fra hvilke allerede i Juni Maaned store Klaser
hænge ned, samle Mændene sig senere til lystige Drikke
lag under Forsæde af en wTolumbascha", den georgiske
„Magister bibendi". Ved den ene Ende af det af nogle
faa Lygter oplyste Bord ligger et stort Svineskind, fyldt
med den liflige kachétiske Vin, der gaar rundt i store
Drikkehorn. Der udbringes Skaaler for enhver af de til
stedeværende, og for hver Skaal, der drikkes, synger Sel
skabet: wMbraval schamije, gmertma inebo! o: altid lystig,
Gud har givet det!", hvorpaa den, for hvem Skaalen ud
bringes, synger: «Madlobeli var! o: takkende jeg er!"
Saa synges Sange, der forherlige Fortiden og Fædrenes
Bedrifter, det evropæiske Væsen aflægges, alle Øjne funkle,
og der er ingen Ende paa Begejstringen og Skaalerne for
Fædrelandet.
En Sommernat, naar Maanen kaster sit magiske Lys
over Egnen, bør man atter bestige Davidsbjærget, Mta
zminda o: det hellige Bjærg, som Georgierne kalde det.
Under en ligger Byen i Maaneglans med de mange
funklende Kirketaarne, og som et Sølvbælte snor Kur sig
gennem den. Musik og Sang lyde op til en, og først
efter Midnat dør Livet hen. Rundt omkring i Udkanten
af Byen gaa Folk til Hvile paa de flade Tåge, og hvor
der før var Liv og Røre, hersker der til sidst dyb Stilhed.
Det gør et ejendommeligt Indtryk at kunne se enkelte af
de sovende Grupper, medens man aner andre derovre i
Mørket; man faar stærkere end ellers Følelsen af, at Byen
sover.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free