- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
192

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192
denne op til sig. I Moskeens Forgaard plaskede en Fon
tæne, og rundt omkring sad Persere og Tyrkere paa bløde
Tæpper, der vare saa smukt broderede, at aldrig en Pa
dischahs Fod har betraadt Magen til dem. Men dette Syn
undrede mig, og idet jeg glemte alt det smukke omkring
mig, harmedes jeg og sagde til mig selv: «Hvorledes ere
Omars ugudelige Tilhængere komne ind i de saliges vand
rige Haver? Have de vise i vort Folk ikke sagt, at Hel
vede engang skal blive deres Bolig til Straf for deres
Vantro? Hvem har da ført dem herhen?"
Medens jeg endnu stod der, tvivlende og vred — se,
da steg i det fjerne en sort Røgsky op imod Himlen, der
blev overtrukken med mørke Skyer, og Bjærgene genlød
af Krigsskrig og Trommeslag. Tætte Krigsskarer kom
ned over Bjærgene med de samme graa Ansigter og
stumpe Næser og det samme uredte Håar som de guds
bespottende vantro, der holde vore A-uler besatte. De,
der sad omkring Fontænen, rejste sig, rev unge Laurbær
stammer og Figentræer op af Jorden og lavede Køller af
dem for at ruste sig imod de fremrykkende Krigere. Dog
længe kunde de faa Kæmper ikke modstaa Fjendens tal
løse Skarer, de flygtede ind i Moskeen og fortsatte Kampen
med fornyet Raseri, idet de slog Marmorvæggene ind,
rev den gyldne Kuppel ned og slyngede Stykkerne i
Hovedet paa de fremtrængende Fjender, indtil disse vare
dræbte til sidste Mand.
Stor var min Glæde over Fjendens Ødelæggelse, men
endnu større var min Vrede over, at Helligdommen var
ødelagt, thi Herrens Tempel laa i Ruiner, og dets Marmor
plader vare blevne de vantros Gravstene. wMen er det
da ikke bedre," raabte jeg fortørnet, at Mennesket om
kommer, end at det med syndig Haand antaster Herrens
Tempel?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free