- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
223

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CfCfQ
Vi holdt et Øjeblik stille, lyttede i den tætte Taage,
i hvilken man næppe kunde skeine vore langs Skraaningen
spredte Kosakker, og vare utaalmodige efter at faa at
vide, hvad der nu vilde ske.
Men vor Uvished vårede ikke længe.
Vi hørte en skarp Piben, og et Klippestykke, efter
fulgt af flere andre, fløj forbi os ned ad Skraaningen.
r Op ad Bjærget, Kosakker! Hurtigt, Drenge!" kom
manderede Sass, og idet han trak sin saarede Fod efter
sig, klamrede han sig fast med Hænderne og klavrede op
ad det stejle Bjærg.
Imidlertid blev Bjærget levende. Det lød som Torden
over vore Hoveder, og en Hagel af Stene i alle Størrelser
regnede ned over os. Klippestykkerne hoppede ned ad
Skraaningen, rev lange Furer i Jorden, knustes mod Bjærget
og sendte deres dødbringende Splinter ud til alle Sider.
Ikke langt fra os fløj en vældig Sten mod en Kosak, og
paa det Sted, hvor der et Øjeblik i Forvejen havde staaet
et levende Menneske, var der kun en i Jorden nedtrykt
Masse af Kød og Blod tilbage. I ti Skridts Afstand kunde
man ikke afgøre, hvem der var død, og hvem der var
saaret.
Den tordenlignende Larm fra de nedrullende Klippe
stykker blev stærkere, og Stenene faldt bestandigt tættere
og tættere om os. Sass skreg uophørligt: „Fremad, fremad!"
og Kosakkerne klatrede som Gemser op ad Bjærget.
Imidlertid blev den unge Grev Zukato, Baron v. Rosens
Ordonnansofficer, truffen af en Stensplint. Idet han faldt,
rev han mig med sig, og bægge rullede vi ned ad Skraa
ningen, idet vi forgæves forsøgte at klamre os fast til
noget. Alle mine Negle blødte. Til alt Held bleve vi
standsede af de tværs over Skraanirtgen staaende Kosakker.
Sass saa os bægge falde, og i sin Bevægelse komman
derede han uvilkaarligt: «Holdt! Bag ved Klippen!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free