- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
239

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239
Fjældskrænter stod Kvinderne, Heltinder, hvis Lige intet
andet Land har opfostret, med Schaschka og Gevær i
Haanden, opmuntrende deres Mænd, drivende Flygtninge
tilbage i Kamptummelen og selv udbredende Ødelæggelse
rundt omkring sig. Aldrig har jeg i mit paa Begiven
heder rige Liv set et saa frygteligt, skønt Skuespil som
Stormen paa Achulgo, og naar min Fantasi nu fører alle
de blodfarvede Erindringer fra hin Dag frem for min Sjæl,
gennemrystes jeg af en hemmelig Gysen.
Jeg forstaar ikke, hvorledes alt dengang kunde fore
komme mig saa almindeligt, saa naturligt. Men de mest
feje af os vare i hine Øjeblikke vilde som Tigre; Øjnene
flammede frygteligere end Kanonernes Ildsvælg. Vi vadede
i Blod, klatrede over Lig, og de døendes Rallen var vor
Krigssang. Jeg saa det hele, men følte intet derved, thi
Gud i mig var død, og kun Djævelen levede ....
Af alle de Billeder, som dengang viste sig for migr
har særlig eet indprentet sig levende i min Hukommelse.
Det var kort før Kampens Ophør, da jeg, følgende Kaptajn
Schulz, den tapreste af vore tapre, i Spidsen for de sørge
lige Rester af min Bataillon var klavret op ad en stejl
Skraaning. Kanonerne lod ikke mere høre fra sig. Vinden
spredte de tætte Røgskyer, der lig fine og lette Slør trak
hen imellem os og Fæstningen, og over mig saa jeg en
Mængde Kvinder paa et meget smalt Fjældplateau ved
Randen af en frygtelig Afgrund. Vore Troppers stærkere
og stærkere Fremtrængen meldte dem kun altfor sikkert
deres nære Undergang; men idet de vare fast bestemte
paa ikke at falde levende i vore Hænder, anspændte de
deres sidste Kraft for at bringe saa megen Ødelæggelse
over os som muligt. Som de stod der omhyllede af Krudt
røgen, der blev tyndere og tyndere, jo nærmere vi kom,
saa de ud som skyfødte Furier, der oppe fra Bjærget truede
alt under dem med Ødelæggelse. I Kampens Hede havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free