Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’—78——
debet for sig og kredit for sig, derefter subtrahere den
mindste sum fra den største og regne renter af forskjellen.
299 Gives der forskjellige methoder ved
renteberegningen i kontokuranterp
Svar. Ja; a) den progreSsive (fremadskridend«e)
og b) den retrograde (tilbagegaaende) methode. En
tredje methode er den saakaldte staffel- eller skal-ty-’
methode
500· Naar kan man betjene sig af de to
forstc methoderp
Svar. Naar der ligger den samme rentefod tilgrund
sor debet og kredit.
501. Naar maa man betjene sig af skala-
metljodenD «
Svar. Naar der ligger forskjellig rentefod tilgrund for
debet og kredit, d. V. s. for debetsaldoer og kreditsaldoer.
502. Hvad forstaar man ved den »progre5-
sive« og »retrograde« methode«9
Svar. Efter den progressive methode lægge5
kontokurantenS afslutningsdag til grund for optcellingen
af rentedagene, efter den retro gra d e methode aab-
ninngagen. »
505. I hvilke tilfælde benyttes »røde rentetal«·P
Svar. Naar der forekommer poster i kontokuraiitem
hvis forfaldstid rækker ud over kontokurantens afslutning··3-
dag, og man gaar frem efter den progressive niethode.
504 Hvilken side i kontokuranten lægge-; til
grund for provisions regningenr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
