Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
111.
Lille Bette eller Elisabeth, som hun egentlig
hedder, er over tolv Aar gammel, og ingen, som ser
denne fine Skikkelse med de lange lyse Lokker og
de mørke Øine, klædt i elegante Stofier med flag
rende Baandsløifer, vil kunne gjenkjende det blege
Barn, der sad og legede i Feieskarnet
Naar hun, eskorteret af gamle Karen, vandrer
til og fra Skolen, tripper hendes smaa Fødder saa
forsigtig hen ad Brostenene og søger saa omhyggelig
at undgaa det mihdste Støvgran, at man skulde tro,
at dette Væsen aldrig var kommet i den fjerneste
Berøring med saadant noget som Feieskarn.
Barneleret er et blødt Materiale.
Man kan let lave smukke Figurer af det og
ligesaa let hæslige — desværre.
Det kommer blot an paa Hænderne, som gjør det.
Og Hile Bette var kommen i gode Hænder.
Naar hun kom hjem fra Skolen, stod den unge
Baron Lyhnenfeldt i Gadedøren og ventede paa hende.
Frederik Vilhelm, Baron von Lyhnenfeldt-Oddinge
var fjorten Aar gammel og komplet Kavaler.
Han havde Guldur, Handsker og Lorgnet og
et deiligt høirødt Slips med Diamantnaal i.
Han spillede Don Juan i Frøken Frandsens
Pigeskole, ja der fortaltes saagar i næstøverste Klasse,
at han var hemmelig forlovet med en ung Dame,
som skulde konfirmeres til Efteraaret, men det var
nok lidt Overdrivelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
