Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Derimod beskyldte Baronessen ham for, at han
forsøgte paa at omfavne den fede Kokkepige hos
Urtekræmnieren i første Etage.
Forresten levede de ganske lykkeligt sammen,
og endnu lykkeligere vilde den stakkels Baron have
været, dersom ikke Baronessen grusomt havde næg
tet ham to af hans største Nydelser: Eftermiddags
kaffe og en Dram til Aftensmaden.
Frederik Lyhnenfeldt stod som sedvanlig og ven
tede paa sin Flamme, da Bette traadte ind ledsaget
af Karen.
Han hilste kavalermæssig.
»Karen, tag du mine Bøger og Syposen med
op, saa bliver jeg her nede og leger lidt«.
»Du er altfor stor en Pige til at løbe paa Gra
den og lege med Gruttene».
»Guttene«, sagde Frederik fornærmet. »Jeg skal
frabede mig slige Næsvisheder, Jomfru Karen«.
»Næsvisheder«, mumlede Karen. »Ja, Hvalpene
bliver ikke store nu tildags, før de faar Øine. Kom
nu, Bette«.
»Jeg vil ikke«.
sDu vil ikke«, sagde Karen bedrøvet. »Det
havde Bob aldrig gjort«.
»Den Bob skal da ogsaa altid kastes mig i Næ
sen. Jeg er dog virkelig ingen Hund«.
Karen gik op, og Bette blev staaende i Porten
og bed ærgerlig i sit Hattebaand.
»Skal vi spille Bold?« spurgte Kavaleren.
»Jeg har siet ikke Lyst til at lege«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
