Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
sagde hun, idet hun reiste sig og melankolsk glat
tede paa sin kulørte Silkekjole.
Derpaa greb hun Etatsraadindens Haand.
»En Ting skal De love mig«.
»Hvilket?«
»Sørg saavidt muligt for, at de ikke træffer hin
anden mere. Om et Par Dage reiser vi til vore
Grodser i Jylland, og siden skal Frederik sendes til
Sorø. Og i Ferierne kan vi jo nok arrangere os saa
ledes, at de ikke kommer sammen, ikke sandt?«
»Det kan vi«.
»Tak. Farvel, Fru Etatsraadinde«.
«Farvel, Fru Baronesse«.
Etatsraadinden stirrede aandsfraværende efter den
gamle, kulørte Silkekjole.
»Man skulde aldrig adoptere hverken Hunde
eller Børn«, mumlede hun. »Saa havde man ingen
Sorger — men rigtignok heller ingen Grlæder«.
I det samme kom Bette fra Skolen.
Hun var rød og ophidset, da hun kyssede sin
Pleiemoder.
Denne rettede sig i Lænestolen og såtte et høi
tideligt Ansigt op.
» Bette, Bette, hvad er det, jeg hører om dig?
I din Alder og allerede Kjærlighedshistorier! Saa
dant noget gjorde Bob aldrig«.
Bette skjulte hulkende sit blussende Ansigt i
sine Hænder. Derpaa hævede hun Hovedet med et
vredt Lyn i de mørke Øine og udbrød:
»Mor, hvorfor tog du ikke ogsaa en anden Hund r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
