Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Den, som übetinget havde forandret sig mest,
var lille Bette; thi de to smaa rosenrøde Grarnnøster
var maaske blevne en Smule blegere i Farven, men
laa forresten ligesaa buttede og trinde som sedvanlig
i sin elegante, polstrede Sykurv, og hvad Karen an
gaar, saa havde hun noget vist mumieagtigt ved sig,
saa hun for den Sags Skyld gjerne kunde være ble
ven hundrede Aar uden at være undergaaet nogen
synderlig Forandring.
Hun var ligesaa rank, stiv og streng som altid,
og de tykke staalgraa Fletninger indtog den samme
Plads om den lille Hornkam, som de havde beklædt
i de sidste tyve Aar.
Lille Bette var bleven en slank, smuk Pige med
rigt, blondt Håar, der fra Barnedagene havde beholdt
sin Tilbøielighed til at kruse sig, skjønt det var
presset ind i en konventionel moderne Frisure.
Over hendes mørke Øine hvilede der et Slør af
dybt Tungsind.
Ligesom den ulykkelige Lady Macbeth i Drømme
stadig vasker Blodpletterne af sine Hænder, saaledes
plagede det stakkels Barn sig stadig i sine Tanker
med, at der endnu klæbede noget Smuds ved hende
fra Feieskarnet.
Frederik havde hun ikke senere seet noget til.
Straks efter at han var reist til Sorø, havde
han skrevet et Par gutteagtige Kjærlighedsbreve, som
hun ikke havde besvaret.
Baron Lyhnenfeldt-Oddinge var flyttet hen i en
anden Kant af Byen, og Familierne saa aldrig hin
anden.
L. D. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
