Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
kommer mig, som det er saa uendelig længe og dog
saa kort, siden vi saaes«.
»Fem Aar*.
»Det er en lang Tid at være skilt ad for to
Elskende«.
»Hr. Baron!*
» Husker De maaske ikke, at vi er forlovede?
Jeg har ikke glemt det, og jeg agter ogsaa at gjøre
mine Rettigheder gjældende*.
»Hr. Baron, dette er en ilde anbragt Spøg«.
»Og hvem siger Dem, at det ikke er mit Alvor?*
Frøken Pohl vendte sig til sin anden Sidemand,
der henvendte et Par Ord til hende.
»Vi tales ved efter Bordet«, mumlede Frederik.
Da man reiste sig fra Bordet, tog Frederik Bettea
Arm for at føre hende tilbage til Salen.
I det Øieblik, han slåp hende, stod Baronesse
Lyhnenfeldt-Oddinge ved hendes Side og lagde Haan
den paa hendes Arm.
>Hvor den lille Bette er bleven stor, en hel
Dame. Kom, mit Barn, lad os sætte os her i den
lille Sofa i Hjørnet og faa en Passiar*, sagde hun
med et sødt Smil.
»Vogt Dem for Mama, Frøken; nåar hun viser
Tænder paa den Maade, saa bider hun«.
»Lige saa uartig som i Gutteaarene, som De ser«.
Hun slog Armen om Bettes Liv og førte hende
hen til Kanapeen.
Bette rystede og havde Fornemmelsen af at
være omslynget af en Kvælerslange.
>Jeg ser desværre*, sagde Baronessen, da de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
