Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
havde tåget Plads, »at min Søn begynder paa den
gamle Leg fra Barnedagene, og jeg finder derfor, at
det er min Pligt at advare Dem. De er en altfor
hæderlig Pige til at blive bedragen, og det nytter
ikke at negte det, Frederik er i høieste Grad let
sindig, Faderen op ad Dage«.
>Men, Fru Baronesse!*
»Stille, mit Barn, om Giftermaal kan ber na
turligvis ikke være Tale, seiv om Frederiks Hen
sigter var ærlige, hvilket de ikke er. Det er tungt
ior en Moder at sige det, men det er sandt. Jeg
kjender ham. De ved jo nok, at Arvingen til et af
vore ældste Adelsnavne ikke kan gifte sig med en
ung Pige, hvis Oprindelse er saa übekjendt eller ret
tere sagt bekjendt«.
Bettes Bryst gik voldsomt, og Purpurskyer jog
hen over hendes Ansigt.
»De finder maaske, at det er udelikat af mig
at sige dette; men De bør dog gjøre Dem Deres
Stilling klar. Det er vel nok, at De betragtes som
Etatsraad Pohls Pleiedatter og endog, som jeg hører
iaften, bærer hans Navn; men De maa huske paa,
mit Bam, at ialfald ved Giftermaal kommer Døbe
attesten frem, hvis De idethele tåget har nogen saa
dan, og da —«
Bette reiste sig bleg.
»Har De mere at sige mig, Fru Baronesse, ellers
vil jeg trække mig tilbage«.
Hun reiste sig og gik over Gulvet.
Kammerherren greb hendes Arm.
»Lidt Musik, Frøken Pohl, om jeg maa bede«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
