Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
»Du skal aldrig bringe den Skjændsel ind i din
Familie at egte en Tiggerunge, som medlidende
Folk har trakket op af Feieskarnet«.
»Det er blot Moders gamle Vrøvlebistorie. Men
det skal ikke nytte hende noget. Vi skal gifte os
alligevel, om ikke før, saa nåar jeg bliver myndig.
Eller — jeg ved, hvad jeg vil gjøre, jeg vil gjøre
Fader myndig øieblikkelig, jeg vil sætte ham op mod
Moder, og nåar vi begge sammensværgar os, saa gaar
det nok, og nåar vi saa er gifte, saa flytter Fader
til os — han er saa god! — og saa skal han faa
to Kopper Kaffe hver Ettermiddag og to Dramer
hver Affcen, og saa skal vi have to smukke Tjeneste
piger, for det kan han saa godt lide*.
«Frederik, du er ’tosset. Gaa, forlad mig, hø
rer du«.
»Ja, jeg skal gaa; men jeg kommer tilbage hver
eneste Dag«.
»Gaa blot nu, jeg beder dig. Jeg trænger til
at samle mine Tanker«.
»Velan da! Farvel min Pige. Saa, et Kys til
— ikke? — Ja, vent blot til imorgen«.
Han gik.
Hun blev siddende i dybe Tanker.
»Han elsker mig blot, som en uartig Gut holder
af et Legetøi, han ikke maa faa«, tænkte hun. »Og
saa hans rædsomme Moder, der vilde knuse mig med
sin Foragt. Nei, hellere ud i den vide Verden. Det
hjælper jo ikke, at jeg klaeder mig i Silke og kalder
mig Frøken Pohl. Naar jeg vender Folk Ryggen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
