Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
»Men Bob var af en hæderlig Hundefamilie <,
sagde hun trodsig. »Den var kommen til Verden
paa en Silkepude. Havde I fundet den i Feie
skarnet, var den maaske ogsaa en smuk Dag løben
tilbage til den Dynge, bvor den var født«.
»Bette, tal dog ikke saaledes. Hvad er det,
som bar gjort Dem saa bister. Vi bar dog altid
været gode mod Dem. Kom nu og følg med. De
vil dog vel ikke lægge de to gamle Mennesker i
Graven af Sorg«.
»Lad mig være, Karen, lad mig komme langt
bort. Jeg tør ikke vende tilbage for Baronessen.
Hun er saa ond«.
»Hun bar jo intet med Dem at bestille«.
»Jo, bvis jeg bliver hjemme, saa kommer Fre
derik bver Dag paa Visit — det bar ban sagt —
og saa kommer jeg til at bolde endnu mere af barn,
end jeg allerede gjør«.
»Holder De da saa meget af bam?«
» Ja, for ban er saa smuk og elegant — og god
er ban ogsaa, skjønt bans Moder siger det modsatte«.
»Saa skal De faa bam«.
»Og Baronessen ?«
»Hende bar jeg i Kjolelommen*.
»Karen, du bar Synd af at skuffe mig«.
»Jeg skuffer Dem ikke. Og om De nu seiv
skulde kjæmpe lidt, var det da ikke bedre end saa
dybt at bedrøve de to gode gamle Mennesker der
hjemme?«
»Du bar Ret, Karen, jeg skal følge med. Og
nåar Frederik kommer, saa viser du barn bort«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
