Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
»Siden Etatsraad Pohl og Frue er i den Grad
taktløse, at de sender sin Tjenestepige for at under
handle om min Sons, Baron Lyhnenfeldt-Oddinges
Giftermaal med£ deres usle Pleiedatter, skal jeg ogsaa
give dem det Svar, det fortjener. Jeg skal ringe paa
Tjeneren og lade deres overordentlige Gesandt kaste
ned ad Trapperne«.
Hun reiste sig og vilde ringe.
Karen stod ligeledes op og lagde Haanden paa
hendes Arm.
»For det første kan De ikke godt ringe paa
Tjeneren, siden han er gaaet i Byen med Balindby
delserne, og for det andet tænker jeg, at Baronessen
helst skulde lade være at smide sin kjødelige Tante
ned ad Trapperne«.
Baronessen blev staaende maalløs.
»Ja, se kun paa mig, min kjære Søsterdatter;
men det er alligevel sandt, at jeg er Deres Tante
for Gud og Mennesker. Jeg har hidtil ikke havt
megen Glæde af det Familieskab, derfor har jeg og
saa tiet stille med det; men dersom De driver mig
til det yderste, skal jeg nok vide at gjøre mine Rettig
heder gjældende«.
»Elendige Løgnerske«, snærrede Baronessen.
»Lad os nu ikke være saa simple, at vi brager
Skjældsord; vi kan være simple nok alligevel —
begge to. Lad os heller sætte os igjen ganske rolig,
saa skal jeg fortælle Dem en gammel Historie*.
Baronessen sank mekanisk om i en Lænestol.
»Ser De, jeg og min Søster Grethe, Deres Mo
der, Fru Baronesse, kom herind fra Landet, og smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
