Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
»Aa, Mor, er det virkelig sandt?«
»Det bedste Bevis er, at jeg allerede har sendt
Etatsraadens Indbydelse til vort Bal. Jeg synes, det
kunde være en passende Leilighed til at deklarere
Forlovelsen«.
»Aa, Mor, aldrig har jeg holdt af dig som i
dette ØieblikU sagde Frederik og kyssede sin Moder
hjertelig.
»Hvorfor?«
»Fordi — fordi du aldrig før har været saa efter
givende og mild«.
»Saa faar jeg vel forsøge at blive lidt mildere*,
sagde hun, idet der for et Solglimt over hendes
strenge An sigt.
»Det var min resolute Optræden i Formiddag,
som imponerede hende«, sagde Baronen, da han og
Sønnen var blevne alene. «Herefter skal jeg saa
mæn oftere drikke to Dramme til Frokosten«.
»Men det er ikke værd, at du altfor ofte kniber
Tjenestepigen i Kinden, Far, ellers er jeg dog bange
for, at Moder taber Taalmodigheden og ved Leilighed
kniber dig lidt i Kinden«.
»Du har Eet, min Søn, fuldkommen Ret«.
Søndag Aften straalede Lysekronerne i de Lyh
nenfeldt-Oddingske Såloner i sin fulde Glans og skin
nede ned paa et lykkeligt Par, der Arm i Arm van
drede Spidsrod gjennem Værelserne og af de kjære
Venner blev misundt, smigret, bagtalt og rost — som
alle Nyforlovede.
Frederik havde tabt det blaserede Udtryk i sit
Ansigt og Lorgnetten af sit Øie. Hans straalende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
