Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Fru Samuelsen lagde Familien Cotta paa Sy
bordet.
I det samme traadte hendes Sen ind.
Joseph Samuelsen var en net ung Fyr med tro
skyldige blåa Øine og lysegult Håar, paa hvilket ban
og Byens Frisør bavde anvendt de mest utrolige An
strengelser for at faa det til at ligge ned i Panden
efter fransk Mode, uden at det var lykkedes dem
at opnaa noget gunstigt Resultat, ligesaalidt som det
var lykkedes Joseph seiv at give sit skikkelige, rød
mussede, runde Ansigt et blasseret Udtryk, tiltrods
for at han havde studeret i to Aar i Hovedstaden for
at kunne gaa rejekt til Artium, inden han begyndte
paa sin Faders Kontor.
Der havde forresten ogsaa været Tale om at
sende ham en Tur til Udlandet; men det var imid
lertid endnu ble ven opsat.
«Hvor har du været henne, Joseph?» spurgte
Moderen.
«Jeg traf Lydia Hildemann, og saa spadserede
vi en Tur».
«Jeg holder ikke af disse Spadserture med
Lydia».
«Men Lydia er jo en sød Pige, og vi bar jo
været lidt saadan — saadan lidt forlovede, siden vi
var smaa»
»Men nu er I store begge to og bør bolde op
med saadanne Barnestreger. Lydia er heller ikke
noget passende Parti for dig».
«Men her er jo ingen anden at forlove sig med
i denne lille Filleby».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
