Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
neret. »Jeg har broderet paa det i over to Maa«
nedeiM.
Pastoren havde talt sig varm. Ban gestikulerede
med sine klamme, hvide Hænder, som om han stod
paa Prækestolen, og fortsatte:
»Desuden — hvorledes vilde De faa hængt den
op, hvorledes vilde De faa den tændt? Det vilde
maaske koste en eller anden ulykkelig Blikkenslager
svend eller Kirketjeneren Livet — dog dette har
mindre at sige; men der — der er en Grund endnu,
en Hovedg rund «.
»Saa?«
»Jeg — jeg er ikke sterk«.
»Nei, Hr.’Paster, De er ikke sterk», sagde Fru
Hildemann deltagende.
»Mine Indtægter er for smaa • til, at jeg kan
holde en Kapellan, og jeg vil ikke kunne holde ud
at præke to Gange om Dagen. Og til hvad Nytte?
Til at tale for et Snes gamle Fattigkjærringer, andre
vilde der ikke komme i Affcensangen«.
Fru Hildemann rystede bedrøvet paa Hovedet.
»Søndag Eftermiddag er min eneste Hviletid.
Da tåger Doktoren, Politimesteren, Toldkassereren
og jeg os en liden Whist i al Uskyldighed — Ge
vinsten gaar bestandig i Fattigbøssen — og skulde
nu Kirken blive oplyst —«
»Saa vilde Deres Whistparti gaa i Lyset — jo
jeg forstaar«, sagde Fru Samuelsen arrig, idet hun
reiste sig.
»Jeg beder Dem, beste Frue, misforstaa mig
ikke«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
