Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
»Nei, Gud, Hr. Pastor, jeg forstaar saa godt
Deres Grunde. Om den Sag kan der naturligvis
ikke mere være Tale. Farvel, Hr. Pastor, Farvel,
Fru Hildemann*, sagde Fru Samuelsen og styrtede
ud af Doren, blussende af Raseri.
Ævor Folk dog kan være taktløse og übetænk
somme«, sagde Fru Hildemann, da den anden var
gaaet.
»Man maa finde sig i at blive misforstaaet i
denne Verden«. §
»De kan ialfald glæde Dem med, at der er en
kelte, som forstaar at skatte Dem, Hr. Pastor«, sagde
Fruen og reiste sig for at gaa.
»Tak for de Ord«.
»Farvel, Hr. Pastor«.
»Farvel, farvel, Fru Hildemann!«
Pastor Mathiesen lagde mildt sin Haand i hendes.
Han gav aldrig Folk et ordentligt Haandtryk,
men berørte dem blot med sine klamme, bløde Fingre,
saa man fik Indtryk af at tåge paa en vaad Svamp.
Nok et Nik og et Smil fra begge Sider, og
Pastoren blev staaende paa Trappen, til det hjemme
broderede Kasimirsshawl var ude af Gadedøren.
Da Fru Samuelsen kom hjem, sad hendes Mand
og Søn inde i Dagligstuen.
Konsulen var en liden, korpulent Mand med
glat, sort Paryk og graasprængte sorte Bakkenbarter.
»Naa Mor«, sagde Konsulen smilende, »hvad er
det for storartede Planer, du har? Joseph siger, at
du vil reformere Kirken«.
»Aa, hvad hjælper det at have Planer i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
