Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mellem Grave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Hun kunde se hvert Rum i den tomme Bog
hylde, hun kunde se den store Blækplet paa Bord
teppet, og hun kunde se alle de smaa Huller, som
Møllene havde ædt i det sorte Damaskes Sofabetræk.
Der sad ogsaa en Person i Sofaen heiet over
en Bog; men det var ikke den blaaøiede, svenske
Doktor.
Det var forfærdeligt; men det var alligevel Til
fældet.
Det var en kraftig, solbrændt Skikkelse med
mørkt Håar, kruset, mørkt Skjeg og Lorgnet.
Ja, han havde Lorgnet; men gjennem Glassene
kunde hun skimte et Par venlige, brune Øine, der
hvilede paa hende med et forunderligt bedaarende,
mildt Udtryk. .
»Min Grud, min Grud, hvor jeg dog er siet og
svag«, mumlede hun. »Jeg kom hid for at dyrke
Mindet af den kjære Døde, og nu sætter onde Magter
en anden Mands Billede paa hans Plads«.
Hun tændte Lampen paany og læste nok et
Kapitel af Bibelen»
Saa blev hun lidt roligere og slukkede atter
Lampen.
Men saasnart hun havde lukket Øinene, saa hun
atter Skikkelsen med det krusede, mørke Skjeg og
de venlige, brune Øine bag Lorgnetten.
Elin begravede Hovedet i Puderne og græd, til
hun faldt i Søvn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
