Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skitser - Naar Lysene slukkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Silkekvaster, overskygget af en stor Palme
paa et forgyldt Broncestativ.
Støttet til Pianoet stod en hoi Kvinde
skikkelse.
Hendes An sigt var blegt og fintformet
— en Smnle for skarpt maaske — og det
rige, sorte Håar var strøget tilbage fra Tin
dingerne og bnndet i en Knnde i Nakken med
en stor, lysegul Rose paa den ene Side. En
høihalset, marineblaa Silkekjole slnttede sig
smidigt om hendes slanke Figur, og paa den
ene Skulder lioldt en gul Rose sammen et
Fichu af livide Blonder, der end mere frem
hævede Ansigtets Bleghed. Der var noget
jomfrueligt koldt udbredt over hendes Væsen,
og som hun stod der med den lange Lyse
slukker som et Spyd i Haanden, lignede hun
en Minervafigur i moderne Kostume.
Hun var ialfald en af Minervas lykkelige
eller ulykkelige Døtre — det er nu, som man
tåger det.
Blanca Fern — det var hendes Navn —
var ganske ung kommen i Huset hos Kam
merherren som Guvernante for hans Datter,
den lille Margrethe, og havde været der i
Aarrækker. Og den lille Margrethe var
imidlertid vokset op til en blomstrende sytten
aarig Ungmø, og Blanca var imidlertid vokset
op til en otteogtyveaarig — jeg havde nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
