Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skitser - Naar Lysene slukkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
smykke over deres Hoveder De sad tæt ind
til hinanden paa den lille Puf og støttede
Ryggen mod Flygelet. En Dame foredrog
med hændervridende Færdighed et større Sa
lonstykke; men Blanca hørte ikke paa Mu
sikken, kun paa ham. Eller rettere sagt,
li un hørte sletikke paa ham; hun saa
blot paa ham. Han var saa mærkelig foran
dret iaften. Ellers var han saa stille og
fortrykt deroppe i de fornemme Såloner, den
unge Kunstner. Hans Fader var jo en fattig
Skolelærer paa Kammerherrens Gods, og
denne havde opdaget* ham og holdt ham i
Tegneskole. og da han begyndte at gjere sig
bekjendt som en dygtig Måler, ble v han in
viteret der i Selskaber. Han vidste. det var
en stor Ære tor ham, og det vidste Kammer
herren, Fruen og Gjæsterne ogsaa, og derfor
var de allesammen saa venlige og opmunt
rende mod den unge Jansson. Ja, for han
hed desværre Jansson, 02; nåar man er uno-
Kunstner og hedder Jansson, trænger man
stærkt til Venlighed og Opmuntring. Men i
Affcen syntes han at have rystet al Forknvt
hed af sig. Hans sorte Øine funklede med
en sæisom GUands, hans Læber krusede sig
næsten stolt under det tætte Skjæg. og han
bar sit smukke Hoved med de morke Lokker
kjækt i Veiret. Maaske var han saa lykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
