Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lommetyve for Retten : Smaastadsinteriør fra Skaane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Ingri og Amalia Augusta begyndte at
græde, og Ferdinand og Albrekt stemte i:
»Nei, de havde vist aldrig stjaalet.«
Amalia Augusta og hendes Kjæreste,
Vindbom, kunde jo ikke benægte, at de havde
stjaalet, ettersom de havde bekjendt, men
de andre fire paastod haardnakket deres
Uskyldighed og forlangte at blive sat paa
fri Fod.
Ingri hulkede fortvivlet.
Hun maatte slippe los og komme hjem
til sine smaa Børn. Der var ingen til at
passe dem.
»Du havde vel nogen til at passe Bør
nene, mens du drog omkring paa Landeveien
og stjal,« sagde Stadsfiskalen. »De er vel
ikke blevet mindre paa den Tid.«
>Vær ikke saa haard, gode naadige Hr.
Stadsfiskal,« bad Anna Maria, og hendes
skarpe Ansigt tabte noget af sin vanlige
Trods. «Lad os i Guds Navn lide, om end
uforskyldt; men lad Ingri slippe hjem.«
»Skal vi ikke forhøre Vidnerne, Hr. Bor
germester?« afbrød Stadsfiskalen.
»Jo, lad dem træde frem.«
Stadsfiskalen hentede tre frem og stil
lede dem op ved Enden af Dommerbordet,
hvor den gamle, tykke Bibel laa opslagen.
De tre Vidner var ovennævnte Mætta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
