Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lommetyve for Retten : Smaastadsinteriør fra Skaane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
betjent Jønsson. Ingen af Vidnerne gjen
kj endte nogen af dem.
Der gik en utaalmodig Trækning om
Borgermesterens trodsige Læber, kans blonde
Moustacker dirrede nervøst.
Anna Marias Øine lyste triumferende,
baade det ndstukne og det brune, Amalia
August as lille Kyssemund spidsede sig til
et Smil, medens Ferdinand og Albrekt frem
deles stod og saa uskyldige ud.
Nu blev Mætta Persdotter ført ind.
»Vidnet var altsaa paa Landbrugsmø
det ?« begyndte Borgermesteren.
»Ja, desværre,« snøftede kun. .-Men jeg
skulde vist aldrig gaaet did, dersom jeg
kavde vidst, at der skulde times mig saadan
en Skam at blive kaldt for Retten. Xu er
jeg femtiotte Aar; men endnu kar aldrig
nogen kavt noget at sige paa min Hæder og
Ære, og jeg kavde ogsaa med Grads kellige
Bistand kaabet, at mine gråa Håar skulde
faa gaa med Fred i Graven.*
Efter den sidste bibelske Tirade græd
kun sine sorte Silkefryndser dyngvaade, og
først efter at Borgermesteren kavde beroliget
kende, fremkom kun med en Del Oplysninger,
der var ligesaa intetsigende som de andre
Vidners.
Da kun var færdig, vaklede kun søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
