Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjennem Sandet : Idyl fra Skaane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Heisen er over,« sagde han. »De har jo tåget
Returbillet.
Lotten blev staaende og saa efter ham,
til hans mægtige Skikkelse var fors vunden
mellem Træerne. Saa såtte han sig ned i
Græsset og knyttede Hagesløifen paa sin
Babyhat fastere.
Han kom tilbage med Graverens Brita,
der havde Kirkenøglen, og saa gik de alle tre
opad Bakken.
Der laa den gamle, temmelig store Kirke
halv begravet i Sandklitterne.
Man havde Vanskelighed med at komme
ind gjennem Doren. Der laa en liden Høi
med snehvidt Flyvesand lige foran den. Man
skulde næsten tro, man var midt i Vinter
tiden, og at Sneen varblæst sammen i Dynger.
Mod Landsiden i Læ af Kirkemuren laa
nogle vanskjøttede Gravsteder med forkrøb
lede Kors og Monumenter.
De traadte ind i Kirken, et stort, nøgent,
koldt Rnm med hvidtede Vægge og rudt Mar
stensgulv.
Alteret var bedækket med et falmet
Klæde, hvorpaa der stod fire upudsede gamle
Alterstager af Messing. I de to var der sat
Buketter af larvet Stråa, de andre to bar
værkbrudne Vokslys.
Vi kan aldrig tænde dem,« forklarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
