Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor saa jeg saa tydeligt de to gaa forbi der
udenfor i Dæmreskæret af den røde, sent opstaaende
Maane? Den ene holdt den anden om Halsen som
en yngre Broder sin ældre Søster. Ræddeligt, saa
jeg kendte den ene paa Stemmen! Og den anden!
Jeg kendte hende strax paa Skikkelsen og Gangen,
skøndt jeg aldrig har set hende med de to Øjne,
som nu her paa Jorden bedrager mig og fejle.
Gøgler mon for mine Øjne Spejlbilledet af noget, der
ligger Aarhundreder tilbage i Tiden? Ansigterne
kunde jeg ikke skelne; jeg saa kun Gruppen. Og
Dragterne! Saaledes gik man klædt paa Kristian den
4des Tid. Var Synet en Luftspejling fra hine Dage,
som paa en uforklarlig Maade har holdt sig svævende
i Rummet og nu pludseligt folder sig ud i Farver
paa Natteskumringens Sølverspind, ligesom en
Erindring om noget, der engang for længe siden satte
vort Sind i Røre, uventet dukker op for
Bevidstheden i klare, levende Træk?
Den ene gik med den anden om Halsen. Nu
mindes jeg det. Saaledes gik vi dengang ofte
sammen i Haven paa Nørlund. En Finger har rørt ved
min Pande; nu husker jeg alt. Ellen, Søster Ellen,
ulykkelige Søster! Jeg saa dig, jeg kendte dig.
Mørket derude skjuler ikke Ellen Lange. Mørket
skjuler hendes Skarlagensskind, det kan ikke skjule
hendes Rosenkind; det kan ikke dølge hendes hvide
Haand, for den blev jeg sendt udi fremmed Land;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
