Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaarden, men stort kunde vi ikke slaa paa som vore
Naboer. Derfor holdt vi os for os selv; det satte
ondt Blod for os, men saaledes var det Ellens Villie.
Hun maatte raade; jeg var kun tyve Aar. Mig kunde
det være ligegyldigt, Arbejde havde jeg fuldt op af,
om end mindre end Ellen, men hun blev aldrig træt.
Hver Aften i Mørkningen, naar Dagværket var endt,
sang hun for mig gamle Sange om Algreven, der
blæser i gyldene Lur, eller Kvadet om Redselille.
Den Vise, syntes jeg, det var underligt, at hun vilde
synge; jeg sagde det til hende, men hun kyssede
mig kun og lo. Hun var klogere end jeg, hun læste
haandskrevne Bøger fra Munketiden. Tidt og mange
Sinde fortalte hun mig om, hvad Slægt vi hørte til,
talte til mig baade om Kong Skjold, om Palnatoke
og om Marsk Stig, der undsagde Kong Glipping;
dog allermest kunde hun fortælle om et helligt
Banner, som Engle havde ladet dale ned fra Himlen de
Danske til Sejr, men som de Danske først
skammeligt havde tabt i Strid mod et lille, fattigt Folk af
Helte og siden endnu skammeligere glemt, som om
de aldrig havde ejet den himmelfaldne Oriflamme.
„Derfor sidder Tyskerne nu nord for Ejderen," sagde
hun, „og de Danske nemmer deres Sæder og Sprog.
Var jeg fri som du, Broder Hans," føjede hun til,
„vilde jeg vie mit Liv til at genfinde Korsflaget.
Jeg har set det engang i en Drøm, set det viklet
sammen om et Spyd staa forglemt paa Gottorp Slot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
