Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men jeg kendte Ellens Stemme, som den sang
iblandt dem:
Hil dig Gud og Frelser, baaret
i Mariæ Jomfruskød,
pint paa Korset, spottet, saaret,
ofret for, hvad jeg forbrød.
Og jeg kaldte paa hende, men min Røst skylledes
bort i Bølgerne af Lovsangen:
Se, fortabt og dig uværdig
gaar nu jeg, for hvem du led,
frelst af dig, ved dig retfærdig
ind i Himlens Herlighed.
De klare Stemmer tabte sig langt borte; jeg laa
ene tilbage. Hvem der i den syngende Skare havde
været min Søster, vidste jeg ikke mere, thi Søstre
syntes de mig alle; ved første Blik havde jeg elsket
dem straks; nu længtes jeg efter de Sjæle. Men jeg
tørstede, og mine Hænder var fulde af Blod; det
sved og brændte mig; nede fra Flammesøen viftede
det med Kølighed og Lise. Om jeg kunde styrte
mig ud i Søen, slukke min Tørst og to mine
Hænder deri! Og jeg slæbte mig hen til Kanten. Men
en Engel traadte til og strakte Haanden ud. „Dette
Vand tvætter ikke rent for Hævn," talte han. Men
jeg forstod ham og svarede: „De dræbte min Søster
og drev mig af Danmark." Dog hans Øjne
formørkedes: „Intet tilgives saa sent som Hævn og
Hovmod. Af Hævn flød Blodet i Finderup Lade, det
Blod er endnu over dig og din synkende Slægt. Af
Hævn og Hovmod greb du Korsmærket og vristede
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
