Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik og Alfgerd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for onde Aander, Resterne af Trældom fra Hedenold.
Kvindekær og mjødkær var han efter sin Fader og
efter sin Farmoder synsk for Lokkedaaring og
Kogleri. I den trangeste Tid af de værste Vaadeaar
under Oluf Hunger havde Erik søgt Raad til en
saa-dan List, som er forbudt i Guds eget hellige Ord.
Hos den gamle Sanger Thorsten, hvem Mænd vel
kaldte hin onde, men derfor lige gerne hørte kvæde,
havde han søgt Raad om at fange Havfruen i
Viborg Sø. Og Thorsten havde raadet ham til at dyppe
en Stump Rørpil i Vievand i samme Nu, som
Messekalken løftedes; den Pil skulde han ved Midnatstid
skyde mod Huldren; saa maatte hun gaa ham til
Villie. Men Alfgerd gækkede ham alligevel, og for
sin Helligbrøde fik Erik kun Skræk og Anger.
Der var henrundet et Aar eller to. Oluf Hunger
laa under Mulde, og ved Thisted paa Sjørind eller
som det den Gang kaldtes, Sævarende sad Erik
Ejegod, den fordums Jarl, nu som Konge. Engang,
da der blev drukket tæt, og Mænd var højrøstede,
slog Kongen til Lyd paa Skjoldet under Loftsbjælken
og bød Thorsten hin gamle kvæde Visen om den
store Knud, Svends Søn, og hans Hærtog til
England. Og Thorsten kvad om Knud, Svends Søn,
kun ikke om ham, der underlagde sig Vesterleden,
men om den Knud Svends Søn, fra hvis Englandstog
Danerne løb deres Vej i Humlehaven for siden at
slaa Kongen ihjel hos St. Alban i Odense. Det Kvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
