- Project Runeberg -  I danske Farver /
34

(1907) Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Priscilla

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ad en solhed Gade, der i Trappetrin mellem
kalkede Mure gik op ad Bakke, naaede jeg en Loggia,
der uden Skam kunde have staaet ved en af
Kanalerne i Venedig, men Kramboden i dens Nærhed
saa jeg ikke noget til. Jo, det er maaske det lille
hvide Hus med den smalle Dør og det brede
Vindue, som optager næsten hele Forsiden. Paa Hylden
i Vinduet staar en Række Flasker udstillede; der
ligger ogsaa nogle Knive, en rusten Pistol,
forskellige Dørnøgler og, se, en gammel Lampe af brændt
Ler. Jeg gik derind.

Der var rent og pillent pænt; paa Gulvet laa
strøet Sand og Stumper af Rosmarinkviste. Bag en
Disk, hvis ene Halvdel var dækket som Bord, sad
en Kvinde og syede. Det slog mig ved første
Øjekast, at hun slet ikke passede ind i Omgivelserne.
Enten man vilde det eller ej, maatte man lægge
Mærke til hende for Øjnenes Skyld. Smuk var hun
egentlig ikke, heller ikke ganske ung, snarest næsten
lidt graasprængt i Tindingerne. Men hvilke
straa-lende Helgenøjne. Og Munden! Den var nok for
stor, men ganske mærkeligt skaaren med et Udtryk
baade af Kummer og af Barnlighed. Erotik ligger
ikke for min Natur, Kærtegn derimod nok, og, hvor
taabeligt det end lyder, følte jeg en umiddelbar Lyst
til at give hende, den vildfremmede, et Kys for den
Skygge af stille Forsagelse, som dæmrede om hendes
Barnemund. Der kom alligevel et venligt Smil, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:05:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltnfarver/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free