- Project Runeberg -  I danske Farver /
35

(1907) Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Priscilla

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den ældres overfor en yngre, frem om den Mund.
Med Kvindetakt forstod hun, at jeg saa paa hende
med gode Øjne.

Om Lampen kom vi snart overens. Synderlig
værdifuld eller gammel var den ikke; et Monogram
i Korsform viste, at den stammede fra Tiden efter
Kristendommens Frembrud. Siddende ved et Glas
koldt Vand, hvori hun havde heldt nogle Draaber af
en krydret rød Essens, tog jeg Butikens andre Sager
i Øjesyn. Et Par Mønter saa ud til at være ægte;
en af dem bar en Pilespids til Mærke; den
erhvervede jeg, ligesom Lampen, for omtrent ingenting.
En anden Mønt med hebraiske Bogstaver og en
syvarmet Lysestage tog hun frem fra en Skuffe, men
vilde ikke skille sig ved den. Da det imidlertid var
bleven Middag og stedlig Lukketid for et Par Timer,
tilbød hun at følge mig hen til et Kapel med antike
Søjler og Stene.

Atter op ad Bakke paa Trappetrin af slidte Fliser
i en Gyde, tværsover hvilken der somme Steder
mellem Husene var spændt Reb med brogede
Tøjstykker. Min Ledsagerinde gik foran, letfodet og slank.
Saa tilvenstre og opad igen. Varmen og
Bevægelsen, som bragte det til at snurre i Hovedet paa mig,
syntes at tage al Tyngde bort fra hende; i
Flimre-lyset fra de hvide Mure blev hun til en pur ung
Pige. Men mit Hoved værkede af Solbrand, og
Vejen gik stadigt opad. Endelig standsede vi foran

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:05:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltnfarver/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free