- Project Runeberg -  I danske Farver /
36

(1907) Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Priscilla

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Mur, hvis Kant foroven var tæt belagt med
indmurede Glasstumper. Ved et Tag i Dørhammeren
gik den halvmuldne Trælaage op, og vi traadte ind
paa en forsømt Haveplads med Tverbede paa begge
Sider af Vejen, hist og her et Figentræ og gruppevis
et Utal af det halvvilde Rosenkrat, hvis Blomster
man i Syden anvender til Syltetøj og Likør.
Derhenne knejser en Palme, den samme Palme, jeg fik
Øje paa fra Søen, og ved Siden deraf, i det
modsatte Hjørne af den omhegnede Plads, staar under
Plataner og Morbær et Kapel af Form og Størrelse
omtrent som Korudbygningen i en dansk
Landsbykirke. Et Par Søjlestumper er murede ind i
Væggen; rundt om ligger Brudstykker, mest kun af
romersk Arkitektur. Indeni er Pragten ikke stor. Under
et Billede af de hellige tre Kongers Tilbedelse
kommer Marmoralteret til Syne; det er antikt tiltrods
for en Dug af falmet Silke og et Par Godtkøbsvaser
med Tøjblomster. Men at undersøge Alteret
nærmere er ubekvemt. Min Ledsagerinde har nejet sig
ned paa Knæfaldet. For ikke at støde hendes
religiøse Følelse gør jeg ligesaa og faar derved Øje paa
en Stump græsk Indskrift: „Agathe"; den øvrige
Halvdel, der sikkert maa være „Kore", kan jeg ikke
se uden at forstyrre min ubekendte Veninde. Og da
omtrent det eneste, hun undervejs har sagt, var, at
hun hver Dag paa denne Tid besøger Kapellet, finder
jeg det mest passende at lade hende ene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:05:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltnfarver/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free