Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Priscilla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„hvor alle Helgen spreder Lys, og retfærdige
Kvinder straaler som Stjerner."
Melodien til denne Litanitekst brusede pludselig
ind om mig saa stærkt, at jeg foer op af min
Halvdvale. Solen var ved at gaa ned; den sendte mig
et Straalebundt lige ind i Øjnene, saa at jeg kun
utydeligt skelnede Omridsene af den fremmede Kvinde
fra i Formiddags. Var det allerede blevet Aften, og
var hun kommen tilbage for at hente mig?
„E sero," sagde hun, „det er sent. Andiamo per
la Croce." — Jeg forstod daarligt hendes
kroatiskblandede Italiensk, og, ør i Hovedet, som jeg var,
jog ved en Fortsættelse af Drømmen den Tanke mig
gennem Hovedet, at den hellige Priscilla tog mig
ved Haanden for at lede mig paa Korsets Vej. Hun
havde taget mig ved Haanden, og med lette, sikre,
hjemmevante Trin førte hun mig ad bratte
Stentrapper den korteste Vej tilbage til „la Croce", det
Sted ved Havnen, hvor Baadene fra fremmede Skibe
lægger til, og som har sit Navn efter et stort
Trækors, til hvis Arme efter slavonisk Skik et Spyd og
Stangen med Eddikesvampen er fastgjort. „Ecco,"
sagde hun, idet hun pegede paa Korset, „addio!"
Og inden jeg havde faaet sagt hende Tak, var hun
borte i Aftenskumringen bag en af de mange lave
Tvergademure, hvorover et Væld af Klematis og
Slyngroser strømmer ud.
Ved „la Croce" ventede Baaden paa mig, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
