Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeskæbner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følgesvend; Krøniken derimod melder, at en
Yngling paa hvid Hest og i Sølvbrynje spærrede den
flygtende Boleslav Vejen og gav ham Banesaar, ikke
med den skinnende Spydsod af sin Lanse, men ved
et forsmædeligt Slag med Lanseskæftet, og skal
Rytteren have været Sankt Georg selv, som nu for
anden Gang vog en Drage, værre end hint giftige
Kryb, hvilket han dog havde stunget med Staal.
Men den hellige Vjetscheslav blev skrinlagt for
Højalteret af Vituskirken paa Hradschin i Prag; Dag og
Nat brænder Vokskerter om hans Sølverkiste, men
af Lyset, hvori han staar blandt alle Helgen hos
Gud, tænder sig hver Aftenstund en Afglans i rødt
og hvidt over Stedet, hvor de sænkede ham i
Elb-strømmen ved Pardubitz.
II.
Maanen brød frem med fuldt, klart Lys,
bortjagende, om end kun for nogle Øjeblikke, den
trykkende Skumring over Landskabet. Der blev hjemligt
— hvorledes, ved jeg ikke — og en klar
Mandsstemme sang med en Røst, som jeg — uvist,
hvorfor — følte maatte være dansk trods de fremmede
Ord, en øm, elskovsfuld Troubadour vise:
Iseut, ma drue, Iseut, m’amie,
A Vous ma mort, å Vous ma vie!
Jeg hørte ham synge sin Længsel ud for
Ensomheden, jeg saa et Glimt af ham statelig til Hest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
