Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeskæbner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at angre? Maaske skulde det angres. Saa angrede
han det, han købte sig en Munkekutte for deri
engang at begraves, men ogsaa en Staalbrynje for straks
at værge sit Land. Derpaa ægtede han den strænge
Fru Jutta og besteg Tronen femogtyve Aar gammel,
Danmarks Trone; men der var mørkt i Danmark.
Raade, hvo, som skal raade, nu stander Riget i
Vaade!
Stormagtens Glans var blegnet om Danmark alt
inden Valdemar Sejrherrens Død; nu tog
Tvedragtens Ild til at ulme i Landet selv. „Lyd mig, thi
jeg er Jer Konge! Hjælp mig, jeg er Eders Broder!
Støt mig, til Værn for vort Land!" Men de nægtede
ham Troskabsed og slog sig sammen med Fjenderne
fra Syd. Hertug Abel brændte Byerne paa et Sted,
og paa et andet Sted lod Junker Kristoffer Luerne
flamme. Saa svang Kong Erik Valdemarssøn
Brandfaklen over dem begge, thi raade hvo, som skal
raade, Danmark er stedt i Vaade. Ja i Vaade! Her
plyndrede Tyskerne Købmandshafn, hist afsved
Danskerne Odense. Ingen Ret for nogen, alle Vegne
kun Selvtægt og værst for de svage. Men ikke ved
Kongens Skyld. „Med Ret vil Riget jeg raade
Borger og Bonde til Baade!“ — Gud hjælpe dig, Erik,
saa lidet du kan, Ridderkonge for Menigmand. —
Dog slog han Frænder og Fjender, til de lovede ham
Troskab, og hvor tidt de sveg ham, des oftere troede
han dem igen, thi han troede for meget. Han troede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
