Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongeskæbner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samme Ritualord: „I Kalken lyser rosenrødt og mildt
dit Blod, lad ej det Blod for mig gaa spildt!44 Da
brød, synligt kun for ham alene, tre Engle frem af
Mørket. De tvende rakte Hænder ud imod den
dødsdømte, men over dem hang paa slumrende
Vinger, paa Vinger, saa stille som Døden i Gud er
smertefri, en stor Cherub, løftende en Guldkalk op
over sit Hoved. Det var ikke Guldkalken fra
Estland, skønt det syntes säa; det var Gralsbægeret med
Guds eget hellige Blod, det smertestillende, dulmende,
forløsende. Gralskalken lyste, som om Solen stod
op; Morderne skyndte sig at fuldbringe den onde
Gerning, men Kong Erik følte ingen Dødskval; han
fornam ikke de plumpe Sværdhug i Nakken; blidt
med Kluk som af Harpetoner randt hans Blod over
Baadsrælingen ud i Slien og bredte sig over Vandet
som et højrødt Banner med Kors af hvide
Maanestraa-ler. For det Jertegns Skyld troede Menigmand, da han
Nat efter Nat saa Lysflaget bølge henover Strømmen,
at den myrdede Kong Erik var en Helgen; dunkelt
følte det simple Folk maaske, at Valdemarsønnen
havde levet og var død i Kamp for at holde
Sønderjylland ved Riget. Dog, Prælaterne og Rigets
Stor-mænd dyssede Mindet ned om en Herre, som i Live
havde været dem for myndig, men i Døden kun
efterlod sig en Munkekutte og to smaa Guldmønter.
Fattig Kong Erik den Danske! Heller ikke fik han
Lov til efter sit Ønske at hvile under Graabrødre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
