Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved strandkaneten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligner det Sydfyn. Men man skal ikke tale sit
Mo-dersmaal til Folk der omkring; det forstaar de ikke
og har længe ikke forstaaet det. I Landsbyen
derinde, som har et jævnt dansk Navn — det har de
næsten alle i Omegnen — turde Kirken være det
eneste, som minder om Asbjørn Snares Dage,
hvor-vel den næppe er rejst ganske paa samme Sted,
hvor han plantede sit Venderkors. Sagnet paastaar
det rigtignok, og Kirken kan jo være pæn, som den
nu er, med stedligt, hjemmegjort Snedkerarbejde,
deriblandt en Ramme om et Par tydske Medailler fra
1870, og hvid Kalkpuds alle Vegne. Den Kalkpuds
er dejlig til at slette Minder ud; den hvidter alt
gammelt over med Forglemmelse og tager hvert
skadeligt Særpræg bort.
Solen staar i Vest og skinner fra et Sidevindue
ind paa det net holdte nye lille Alter og paa
Korbuen oven over. Hvor den Sol er levende; et
Straale-bundt piller ved Kalklaget og ligesom kradser
Overpudsningen af. Der kommer to oprakte Hænder til
Syne; Hænderne holder et gyldent Baand, og paa
Baandet staar noget skrevet. Hvad er det?
Herregud, Villien har været god nok. Mangelfuldt, med
kejtede Snørkelbogstaver staar der paa en Art
gammeldags Dansk: „Help, thu hellig Trefoldighed!"
Nu kan man ogsaa se, hvem Hænderne tilhører.
Det er en knælende Kvindeskikkelse med Glorie om
Hovedlinet, og paa Linets Nakkesnip staar for Tyde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
