Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flimrelys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vejen kom frem, ikke Nordens taagede, matte
Mælkevej, men et tæt tindrende Slør af Stjernetraade, der
i den hede Luft svævede over Argolisbjergene, svagt
bølgende med Blink af Sølvpailletter. Lummerheden
i Vogterhuset tillige med Frygt for Skorpioner drev
mig ud under aaben Himmel, men mange Skridt
var det ikke raadeligt at fjerne sig i den bælgmørke
Nat mellem Klippeblokke og glubske Faarehunde.
Mulmet laa trykkende og kvalmt. Dog, nu randt
Maanen op; hen over Himlen gled den hvid og
glimrende som en Isflage i sorteblaat Vand; det viftede
med Kølighed fra den. I Sydens Ørkenegne bliver
det altid lettere at aande, naar Maanen kommer
frem; den bringer Liv i Stilheden. Faareflokkene,
der havde døset i Huler og Kløfter, begyndte nu at
sætte sig i Bevægelse under Hundeglam, Tilraab og
Lyd af nedrullende Stene. Med et gav en
Menneskestemme sig til at synge; Sangeren selv saa jeg
ikke, han var bag ved mig i Skyggen, men Melodien
opfattede jeg, til Dels ogsaa Ordene:
„Phengåri mu, zeléuo se!“
Han sang: „Du Maane, jeg misunder dig;
øster-paa bag Larissas Banker, hvor Græsset er grønt som
tidligst i Vaar, ser du hende, til hvem al min
Længsel gaar, østerpaa, østerpaa!" Underlig fremmedartet
lød det. Alligevel faldt en Folkevise fra
Studenter-aarene i Danmark mig ind: Til Østerland vil jeg
fare, der bor Allerkæresten min. — Næste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
