Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julebaaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
groft Lærred og Vadmel. Dag efter Dag tilbragte
han ved Kysten og paa Havet; Fiskerne var hans
Omgang. Af Menigmand lærte han Sange paa det
gamle bretonske Maal, men tale det Sprog i sin
Moders Nærhed vovede han ikke. Naar han stedtes til
Haandkys hos den høje Frue, var det ham befalet
at hilse Godmorgen og Godnat paa Fransk.
Faderen døde, og den tolvaarige Réné blev ved
Løvfaldstid sat i Klosterskolen ved Trégieux. Meget
bad han om at maatte komme til Søs eller om i
det mindste endnu engang at faa Lov til at tilbringe
den hellige Juletid hjemme. Dog, det hjalp ikke.
Saa føjede han sig. Hvor liden Kærlighed han end
havde mødt paa sit Fødested, længtes han alligevel
hjem til sine egne, men mest droges han tilbage
mod sin største Attraa, Havet. Over et af
Klosterkirkens Sidealtre hang et Billede, en Jomfruskikkelse
med Julestjernen over sin Pande og rullende Bølger
for sin Fod. Stjernen blinkede paa Bølgerne, men
saa man nærmere til, blev Stjernen til et lille Barn
med Armene udbredt over Himmel, Jord og Hav.
Naar Réné stod under dette Billede og sang mellem
de andre Peblinge, syntes det ham, at Barnet i
Stjernen over Bølgerne vinkede ad ham: Kom til mig
paa Havet, og vi skulle fejre Jul tilsammen!
Tilsidst blev for hans Øjne Billedet saa stort, at
Bølgerne med Jomfruskikkelsen og den vidunderlige
Stjerne ligesom skyllede Kirken bort; det brusede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
