Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julebaaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om ham og stænkede, men, da han saa sig omkring,
stod han udenfor Kirken, og det var mørk
Efteraars-aften. Blæsten brusede gennem afløvede Trætoppe
og rystede Regndraaber ned over ham, men bag
Klostergærdet langt ude havde Skyerne skilt sig, og
en stor Stjerne var kommet frem. Réné kunde ikke
modstaa dens Glans; han entrede op i et af de vaade
Træer og firede sig i dets Grene udover Muren.
Saa løb han ad opblødte Veje bort mod den Kant,
hvor Stjernen stod. Gerne vilde han have været
hjem til Peulvan; det var, som om der forestod ham
en lang Rejse, og som om han først skulde byde
Farvel til hende, der var hans Moder, og hvem han
af sit bløde Barnehjerte maatte elske. Men Vej
noget Steds kendte han ikke; kun Stjernen drog
ham frem, fremad med lønlig Magt gennem
Arres-bjergenes Kløfter og Fyrreskove. Henimod Morgen
saa han Stjernen gaa ned over et stort Vand. Yderst
ude i Kimmingen over Vandet blev den staaende
stille og flammede derpaa pludseligt op igen. Det
var Solen, som stod op over Havet, og ude ved
Kysten laa Byen Quimper. Der satte han sig ved
Havnebroen udenfor Døren til det lille Kapel for
Maris Stella, Havets Stjerne, den hellige Jomfru,
som fødte Guds Søn.
En Skipper kom forbi og saa ham række
Haanden ud efter Almisse. — Du skulde hellere tage
Hyre hos mig, Knøs, sagde han; paa Havet er
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
