Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julebaaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
du længere fra Lediggang og nærmere ved
Vorherre.
Paa Havet er jeg nærmere ved Vorherre, lyste
det i Barnets Sjæl. Han gjorde Korstegn i den
Retning, hvor han troede Fædrehuset maatte ligge; saa
bøjede han sig ned og kyssede Bretagnes Jord til
Farvel. Snart efter saa han Klipperne bag Finisterre
blive borte bag Bølgerne.
Men hjemme paa Peulvan sad Glæden ikke til
Huse. Kort før Jul rygtedes det, at Slægtens
Stolthed, Grev Guillaume i Tærninger havde spillet det
meste af Godset bort, ikke blot sin egen Arv, men
ogsaa Søstrenes Medgift; nu var der knapt mere end
Huset og Haven tilbage. Den stolte Moder
krympede sig i Stilhed af Sorg og Skam. Men
Formuetabet var endda ikke det værste. Siden hin Aften,
da der fra Klosteret var kommet Budskab om Rénés
Forsvinden, havde Uro og hemmelig Anger taget
Søvnen fra hende. Hun søgte at læse sig til Hvile
i sin Bønnedog, men Bogen aabnede sig bestandig
paa samme Side med samme Ord: Havde I opfyldt
alle Budene, men manglede I Kærlighed, det
gavnede eder intet.
Fra det Skriftsted falder over stolte
Menneskehjerter Angest og Skumring, Mørke saa tungt, at
intet andet Lys end Julestjernens kan forjage det.
Og den hellige Julekvæld kom. Dagen igennem
havde det stormet; ud paa Aftenen lagde der sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
