- Project Runeberg -  I danske Farver /
101

(1907) Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldemoders hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Hvorfor spørger du ham saa ikke derom?" —

„Jeg har ogsaa et Par Gange villet spørge; kun
turde jeg ikke, da det kom til Stykket." —

„I dit Sted spurgte jeg virkelig."

Men Anna fik ikke Lejlighed dertil. Samme Aften
foreslog hendes Husbond:

„Synes du ikke, Skat, at vi en Gang skulde
besøge det Sted, hvor jeg har hjemme. Det er i
Spanieland paa Bjærget Montsalvat. Mit Navn er
Lionel, jeg tjener Gralen, Guds Alterkalk til de
fortabtes Frelse. Følg mig, byd dine nærmeste Farvel!"

„Som du vil," svarede Anna. „Din Vej er min,
Hustruen følger sin Mand."

Den hvide Ridder kyssede hende og bad hende
om tre Dage være rede til Bortfart.

Hvor stærk Anna end gjorde sig, faldt det hende
dog tungt at skilles fra Fader og Søster. De tre
Dage gik som tre korte Timer, og paa den fjerde
Dags Morgen holdt den hvide Hest allerede foran
Trappen.

„Husk, Anna," sagde Faderen hende til Afsked,
„at naar du en Gang vender hjem, er Huset her din
Ejendom. Louises Børn har deres arvede Herresæde.
Blev du end borte hundrede Aar, skal du finde al
Ting uforandret."

„Det er et godt Løfte," takkede Lionel, „men sørg
blot for at altid nogen bor i Huset, at vi ikke ved
vor Tilbagekomst skal finde det tomt."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:05:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltnfarver/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free