Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldemoders hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rundtorn græssede det usleste magre Kvæg,
forslugent og hver enkelt i evig Kamp med de andre.
„Lad dem stanges4“ mente Rytteren. „De faar
aldrig nok, før de drives over Havet og kommer ind
paa mager Jord.1"
I det samme holdt de selv ved Havet, et aabent
Hav i Oprør. Brændingen drønede med
tusindstemmet Klagelyd, og ruskende Storm tudede hen
derover. Ved Synet deraf stejlede Hesten og stemmede
imod, men Lionel sporede den ud deri. „Vi maa
igennem det!“ — Fraade og Stænk, bitre som salte
Taarer, hvirvlede op omkring dem, men Anna hørte
sin Husbond sige: „Vi maa og skal igennem. Vær
ikke bange. Der kommer en Gang en Sol, som
tørrer Taarehavet ud.tt
Da de naaede den anden Bred, laa goldt Land
foran dem, rødt Sand, blaa Saltpøle og tynde, gule
Græstotter. Men af det tynde Græs nippede Flokke
af slanke Antiloper. Med gode, troskyldige Øjne
sprang de glade om og løftede stundom Hovedet for
at spejde efter en hvid Fugl, der syngende strøg
hen over Ødemarken. Der kom endnu en Fugl og
atter en. Men Hesten fløj hastigt som de hvide
Fugle, af hvilke der stadigt blev flere og flere.
Under hver Fugl, som gled frem, skød Blomst og ved
Blomst i det golde Sand, store Trylleroser med
Menneskelæber og Barnestemme. Hvad de sang, kunde
Anna ikke forstaa; hun saa kun Blomsterne faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
