Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ipoma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en opslaaet Bog, i hvilken med selvlysende Skrift
stod Ord at læse om Forsagelse af jordisk Elskov.
Saa vandrede de tilsammen ud i en af
Mokattam-bjærgets Kløfter og byggede Side om Side hver sit
Kloster, han for fyrretyve Riddere, hun for syv
Jomfruer. Og den nye Læres Lys bredte sig derfra vidt
over Landet.
Til sidst lod Feltherren Maksentius en Kohorte
Soldater rykke ud for at ødelægge Klippeklostrene.
Julian kunde med sine fyrretyve Svende ret vel have
gjort dem Bjærgpasset stridigt, men, hvad enten han
nu ikke vilde udgyde Blod eller maaske af
hemmeligt Hovmod troede sig moden til Martyrpalmen, gik
han Forfølgerne ubevæbnet i Møde. Hans Ledsagere
vandt Livets Krone let og smertefrit, men Julian
først efter lange og haarde Lidelser, om hvilke
Legenden omstændelig beretter, tilføjende at
Maksen-tius’s egen Hustru og Søn til Kvide for Hedningen
sluttede sig til Julian og blev henrettet sammen
med ham.
Men da den vilde Soldaterhorde efter Solnedgang
stormede frem mod Ipomas Klosterbolig, skete der
et Jertegn, at hun og de andre Jomfruer maatte
frelses fra Haan og Fornedrelse. Solen stod op ved
Midnat, ikke Jordens Sol, men Guds egen himmelske
Alterkalk, det straalende Gralsbæger, hvilket intet
menneskeligt Øje evner at betragte utilhyllet.
Gralsbægeret randt op, og alle Stjerner forsvandt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
