Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I skovbrynet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værtinde i Huset: „Paa en saadan Helligaften vilde
min Fader have ladet en Ulv gaa i Fred."
Fred! Guds Fred! Hvem der holdt den hellig
nogen Sinde!
Knaldet af Skuddet er døet hen; Skumring lister
sig ind i Skovbrynet. Udenfor lyder Vagtelslaget
igen: „Tvit, tvivit, Dandronning taler til Hvermand
blidt!" — Underligt! Hvorfor synger den Vagtel
Dansk? Her er jo slet ikke Danmark; Danmark
ligger langt, langt borte. Det er Steppen i Ukraine,
Udkanten af Pustynkaskoven med en Gruppe afsides
staaende Træer omkring en Kilde og længst tilbage
en lav Bakkelinje; Efterskæret af Fruedagens
Fredagssol ulmer over den. Gennem Augustaftenen
aander et Drag af høstlig Kulde, Efteraarsvemod,
Hjemlængsel, Trang til at se et Glimt af Landet,
hvor jeg fødtes, se det i Strejflys af Fred fra Gud,
Guds Fred.
Hvilke smukke Træer der henne omkring Kilden!
Javortræer hedder de; i Dæmringen ligner de
Bøgene derhjemme. Der er i ethvert Menneskesind
en Tvedeling, som forvirrer; stundom skuffer den
med Gøglespil af Syner fra min Fødestavn. Den
Gruppe Træer med Bakkelinjen bagved kender jeg.
Det er en Egn mellem Aarhus og Randers; men
Stedets Navn vil ikke falde mig ind; det er mange
Aar siden, jeg var der. Nu dukker det længst
forladte, afblegede Landskab frem saa tydeligt, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
