- Project Runeberg -  Nocturner, Folkeviser og andre Vers /
18

(1897) [MARC] Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IV

AAKANDER

Der hvor milevidt uoverskueligt
sine Mostuer Vildmosen strøer,
skinne Aakander hvidt og jomfrueligt
mellem Stargræs og nikkende Rør.

Hvide Aakander, aabne og lukkede,
hver i Form af en Skaal eller Boldt,
op fra Bunden af Mosen de dukkede,
hvor det blaasorte Vand ligger koldt.

Ingen Menneskehænder kan række dem,
ikke naa deres tindrende Hvidt,
intet avinds3^gt Øje kan skrække dem,
hvor de blomstre lyksaligt og frit.

Deres Tanke, den stille bevægede,
er i Tavshed til Lyset at naa
og af Solskin og Himmelblaat kvægede
leve useet og useet forgaa.

Og de aabne sig tyst, og de lukke sig
fjernt fra Verden og Menneskers Fjed,
som Guds Stjernelys tænde og slukke sig
fjernt i Ætherens evige Fred.

— 18 — 2*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:05:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltnocturn/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free