Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE EFTER ALEXIS TOLSTOJ
I—Il
I
. Op imod Himlen, der Sjælenes Salighed værner,.
svæved en Engel, hvis Røst var paa Jorden
forstummet,
tungt fra dens øjne faldt Taarer som tindrende
Stjerner,
trillende Perler betegned dens Vej gjennem
Rummet.
Ømt blev den spurgt af en Sjæl, som deroppe
var hjemme:
Sørger Du, Søster; hvi dugges Dig øjnene blide?
Svared den Kommende: Jorden jeg ikke kan
glemme,
en har jeg efterladt der til at længes og lide.
— 79 — 8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
